Helt forrykt med familiesammenføring til dømt kriminel – og udvist asylsøger!

2020-10-01T16:23:13+00:00August 13th, 2020|0 Comments

Det er jo dybt problematisk at Udlændingestyrelsen har givet opholdstilladelse til en syrisk kvinde og en større børneflok som i Juli måned mødte op foran rådhuset i Sorø og ønskede indkvartering. Årsagen til at det er mere forrykt end i andre sager om familiesammenføring er, at manden i den syriske familie, rejste forud for sin familie til Danmark og straks påbegyndte med kriminelle aktiviteter. Således er han forud for familiens ankomst fra Syren idømt 5 års fængsel, psykisk syg og dømt til udvisning efter sin nuværende fængselsstraf.

Nu har myndighederne så via Udlændingestyrelsen præmieret ham og hans familie med opholdstilladelser til hustru og børn. Det skriger jo til himmelen når velmenende medarbejdere på den måde påfører vort samfund store forsørgelsesudgifter på en familie der tilkendes opholdstilladelse, grundet deres nære relation til en fængsels- og udvisningsdømt kriminel asylsøger! I Dansk Folkeparti kræver vi derfor en redegørelse fra udlændinge- og integrationsministeren om hvilket grundlag der ligger til baggrund for Udlændingestyrelsens fejlagtige familiesammenføring, så vi kan sikre at både manden og hans familie kan komme hjem til Syrien igen.