Fra fuldstændig gak, til fuldstændig begejstring!

2020-10-01T16:30:06+00:00July 30th, 2020|0 Comments

I oktober 2019 kaldte statsminister Mette Frederiksen det for ”fuldstændig gak”, hvis Danmark skulle få en ekstraregning på 5 mia. kr. om året for vores medlemskab, men da Danmark for nylig indkasserede en ekstraregning årligt fra EU på imponerende 4,5 mia. kr., hvor til skal lægges Danmarks andel i den 13.500 mia. kr. dyre genopretningsfond, så var gak-gak vendt til ovenud begejstring hos statsministeren!

Det er helt vildt, at en statsminister kan vende så meget på en tallerken uden at det får konsekvenser. Det virker som om statsministeren blot siger, hvad hun i øjeblikket finder er populært og når virkeligheden så indfinder sig, så bliver selv det største nederlag solgt som en kæmpe sejr. En ekstraregning på 4,5 mia. kr til danskerne er ikke en kæmpe sejr. Det er et kæmpe nederlag for danskerne, der nu skal se på at penge, der kunne have været brugt på vores gamle eller syge i stedet tilflyder den umættelige kasse i Bruxelles og derfra sendes videre til Syd- og Østeuropa. Til EU lande som ynder at arbejde mindre og gå tidligere på pension end danskerne!

Hvis nogen skulle have været i tvivl om, hvorfor Dansk Folkeparti ønsker at forlade EU, så er svaret lige her!