Den nødvendige erhvervsfremmereform

2019-03-18T11:14:30+00:00October 26th, 2018|0 Comments

I disse dage fremsættes et forslag til en ny erhvervsfremmelov i Folketinget.

Loven har haft et langt tilløb og står bl. a. på et solidt udrednings- og analysearbejde. Målet har været på den ene side at forenkle erhvervsfremmesystemet og på den anden side at kvalificere tilbuddene i den offentlige erhvervsfremmeindsats. At gøre tilbuddene både mere målrettede og relevante ift. virksomhedernes behov.

Vi har i Danmark en lang tradition for at understøtte erhvervsudviklingen og bistå iværksættere og virksomheder i alle egne af landet for at få de bedste betingelser for at skabe vækst, nye arbejdspladser, øget eksport og indtjening osv. Hensigten har til alle tider været god, men desværre har erhvervsfremmeindsatsen udviklet sig til at blive et finurligt system med masser af overlappende tilbud og et virvar af aktører, som har skabt forvirring hos virksomhederne. Faktisk giver mange virksomheder udtryk for, at nogle af tilbuddene i erhvervsfremmesystemet mere er skabt for at holde liv i erhvervsfremmesystemet end at hjælpe virksomhederne, der ofte har svært ved at finde rundt i tilbuddene.

Samtidig har det vist sig, at langt fra alle tilbud er kvalificerede nok og møder virksomhedernes reelle behov.

Kort sagt: Der var behov for en reform. En ny erhvervsfremmelov, som genopfinder det egentlige og oprindelige formål med et erhvervsfremmesystem, nemlig at være til for virksomhederne og hjælpe dem på deres præmisser.

Dansk Folkeparti har valgt at engagere sig markant i denne reform – og bidrage ved at være med til at sikre beslutningskraft, både når det gælder populære og mindre populære, men ansvarlige, beslutninger. Det har vi fordi, at erhvervslivet – og det at kunne drive og udvikle forretning i hele landet – er en vigtig forudsætning for at kunne opretholde det samfund, som vi lever i. I mange dele af landet kommer udviklingen ikke af sig selv, men der er brug for en hjælpende hånd til at realisere potentialet.

Derfor er vi glade for, at det netop fremsatte forslag til erhvervsfremmelov først og fremmest tager sit udgangspunkt i virksomhedernes behov. Der er virkelig tale om en forenkling, som gør det nemmere for virksomhederne at få overblik over tilbuddene og gøre brug af dem.

En af de mest markanteændringer er, at regionerne fremover ikke skal udbyde egne erhvervsfremmetilbud – vi går fra tre til to lag i indsatsen, staten og kommunerne, hvilket samtidig frigør midler der så kan finde anvendelse andre steder. En anden central ændring er, at de gode erfaringer fra de seneste 12 år med væksthusenes tilbud nu gøres tilgængelige for alle virksomheder, hvor det hidtil har været forbeholdt den vækstorienterede del af erhvervslivet.

Samtidig bringes tilbuddene fysisk tættere på virksomhederne, idet seks lokale erhvervshuse med yderligere seks afdelinger afløser væksthusene og placeres rundt om landet. I disse nye erhvervshuse bliver der endvidere indstationeret medarbejdere fra de mest centrale statslige ordninger, som bl. a. Vækstfonden, Innovationsfonden og Udenrigsministeriet. Det betyder, at tilbuddene over en bred front fremover kommer tættere på virksomhederne og i langt højere grad end tidligere kan målrettes den enkelte virksomheds behov.

Jeg glæder mig til at følge udviklingen over de kommende år og er sikker på, at vi med reformen af erhvervsfremmesystemet ikke bare har skabt et mere overskueligt udbud af offentlige tilbud, men også har skabt grundlaget for mere kvalificerede ydelser – og samtidig fået tilbud og aktører tættere på målgruppen.