(Mangler overskrift på denne)

2019-03-18T11:17:21+00:00December 6th, 2018|0 Comments

Det er jo nærmest tragikomisk at FN nu retter international kritik af Danmark for etablering af et udrejsecenter for afviste udenlandske kriminelle på den ubeboede ø Lindholm i Stege Bugt. Årsagen til at det er bydende nødvendigt er jo netop en 70 år gammel FN’ Menneskerettighedskonvention, som nu igennem årtier sikrer udenlandske dømte kriminelle voldtægtsmænd, tyveknægte, mord- og voldsdømte såkaldt ”tålt ophold” her i Danmark.

I Dansk Folkeparti har vi utrætteligt siden partiets stiftelse i 1995 kæmpet for at få indført markante stramninger overfor lemfældig og ukontrolleret indvandring. Især de kriminelle indvandrere og asylsøgere provokerer dybt ved deres tilstedeværelse, hvor de i massiv form udøver kriminalitet, hvilket alle kan se ved de tragiske erfaringer som Ikast-Brande Kommune og deres borgere og ikke mindst butiksejere oplever fra de mange som bor på Udrejscenter Kærshovedgård i årevis og nægter at forlade Danmark. I Dansk Folkeparti ønsker vi så sandelig ikke en Ø til kriminelle, men hvad skal et retssamfund ellers gøre, når udlændinge hærger og nægter at forlade landet, tilmed med FN som støtte?

Situationen er desværre eskaleret og flere end 550 udviste opholder sig nu i Danmark, mange trods en perlerække af domme på samvittigheden. Men må vi som nation sende dem ud af landet, nej det sikrer en tåbelig tudse-gammel FN-konvention. Så når FN’s kloge og højtlønnede humanistiske eksperter nu kritiserer Dansk Folkeparti og regeringen fra deres skattebetalte glaspalads i New York, så burde de måske overveje at se indad i stedet og erkende, at de konventioner skal ændres til nutidens forhold, så Danmark kan få transporteret de udenlandske kriminelle hjem til deres hjemlande. Det mangler bare!